| Naturens Farver |
| Vilde Farver bruger planter, bark, svampe, og rødder til at farve uldgarner. Jeg foretrækker vildtgroende eller økologisk dyrkede planter. De har mest kraft, og giver de flotteste farver. |
| Farve-vajd (Isatis tinctoria) |
| Trods sine smukke gule blomster, indeholder vajd et farvestof, der kan afgive blå farve. Vajd har været brugt til tekstilfarvning siden jernalderen, og nogle mener, at egypterne også kendte den. Det svenske flag siges oprindeligt at have været farvet blåt med vajd og gult med planten vau eller birkeblade. |
 |
| Vajd - Isatis tinctoria |
| Farveprocessen - kort fortalt | ||
| Først skal der bejdses | Så skal der farve på! | Vask, tør, og vind op |
|
Garnet forberedes til at modtage farven. Det skal bejdses, hvilket vil sige, at man ved hjælp af metalsalte forbereder garnet til at tage imod farve.
Der varmes langsomt op til 80-90 grader C i et bad, tilsat metalsalte. Temperaturen holdes i 1-2 timer. Det køler af i gryden natten over. |
Garnet tørres eller bruges straks i en ”plantesuppe”, som igen varmes langsomt op til 80-90 grader C i 1-2 timer. Det er her, alt det sjove sker. Farven trækker på det bejdsede garn og det er altid spændende at se udfaldet. |
Efter endt farvning skylles og håndvaskes garnet nænsomt, og det hænges til tørre - helst udendørs i skyggen. Når det er tørt, ryster man resterne af plantematerialet ud af bundtet så godt som muligt. Og så er det klar til at vinde i nøgle og strikke af! |
 |  |  |
| Bejdsegryden med ubehandlet uld | Farvesuppe med knopurt | Ulden tørrer |
| En ulden sag |
| Om sommeren farver jeg så vidt muligt mine garner udendørs over åben ild. Det er både hyggeligt, men også praktisk at arbejde i det fri. - Og så lugter det jo lidt af heks! |
 |
| Farvning over åben ild i jerngryde |
| Vild kørvel |
| Vild kørvel kan findes hele juni måned i grøftekanter og enge. Den bliver ofte overset, fordi den har status som ukrudt. Den kan give en smuk lys forårsgul eller lys grøn farve til uld. |
 |
| Vild kørvel |